top of page

BEACH CROSS - UDENDØRS HOLDTRÆNING

Sammen gør vi dig sundere og stærkere!

 

Der er garanti for high-fives, smil på læben og sved på panden med FYSIONs holdtræning ”Beach Cross”. Vi træner altid udendørs i omgivelserne omkring stranden, hvor der er frisk luft og højt til loftet i vores fantastiske lokale natur. Gennem effektiv træning sammen med et lille antal andre holddeltagere, vil du få større udbytte af din træning, ligesom at motivationen bliver holdt ved lige uge efter uge.

 

Beach Cross er for ALLE! Uanset om du vil i bedre form, opbygge din kondition eller vil smide de overflødige kilo. Ja, måske ønsker du bare blive mega motiveret af at træne udendørs sammen med andre? I alle tilfælde er Beach Cross lige noget for dig! Jeg kan skalere alle øvelser så de passer netop til dig og der er masser af tid og plads til at jeg kan hjælpe dig undervejs.

 

Jeg lover, at det både bliver hårdt og sjovt! Træningen vil have en varighed på 50-60 minutter. FYSION sørger for alt udstyr, så det eneste du skal gøre er at møde op og blive guidet igennem dagens træning.


Den crossfit-inspirerede træning vil være et mix af funktionel styrketræning, kondition- og udholdenhedstræning, hvor vi også gør brug af elementerne i naturen. 

Du kan altid booke dig på en enkelt træning og se om det er noget for dig. Der er ingen binding, ligesom der heller ikke er krav om at være i et forløb hos FYSION i forvejen. 

PERSONLIG TRÆNING - 1:1

Der er mange gode grunde til at have en personlig træner. Hos FYSION vil træningen blive tilrettelagt 100% efter dine ønsker og behov. Med en personlig træning vil du få et større udbytte af din træning, og jeg vil sørge for at motivationen bliver holdt ved lige.

Så uanset, om du ønsker at komme ”far-kroppen” til livs, at du træner op til dit første maraton eller at du aldrig har sat benene i et træningscenter før – ja så vil jeg gennem individuelt tilpasset og motiverende træning, guide og presse dig i både styrke og kondition.

Du vil altid træne med nyt professionelt udstyr og have hele klinikken og dens træningsfaciliteter for dig selv. Samtidigt vil du blive personligt 1:1 guidet og få sparring undervejs i din træning med mig ved din side.

 

Et godt supplement til den personlige træning er at deltage i FYSIONs holdtræning ”Beach Cross”. Det er både motiverende, hårdt og sjovt også at træne med andre.

bottom of page